Ballade i Standing Rock – mangel på ejendomsret

standing_rockDanske medier fortæller ikke meget om balladen i indianerreservatet Standing Rock i North Dakota. Sagen handler om Dakota Access Pipeline, der skal løbe 1.886 km mellem oliefelter i North Dakota til Illinois. Undervejs løber rørledningen gennem en række indianer-reservater. Når det sker, har stammerådet en indflydelse på projektet, og de tilbydes økonomisk kompensation i forskellige former for ulejligheden. Det har fungeret glimrende for de 1.640 km, der allerede er afsluttet. Men…

Den føderale regering i USA administrerer mange detaljer om reservaterne på vegne af indianerstammerne. Politisk har man besluttet, at rørledninger og lignende så vidt muligt skal føres uden om reservaterne, og det er muligt ved Standing Rock reservatet. Det betyder for det første, at stammerådet ikke har nogen indflydelse på rør-ledningen. For det andet, at reservatet ikke kan drage økonomisk fordel af rør-ledningen. Og vigtigst af alt, reservatet står med hele balladen ved brud og udslip fra rørledningen. Rør-ledningen, skal nemlig føres igennem et stort antal floder og søer udenfor reservatet, som forsyner reservatet med vand.

Eller sagt på en anden måde: Indianerne har ingen indflydelse, ingen økonomiske fordele, men alle miljøproblemerne ved en ulykke. De er ikke glade.

Indianerne udfordrer naturligvis sikkerheden ved rørledningen alle steder de kan. Da de stiller sig op for at protestere mod bygningen af rørledningen tiltrækker de opmærksomhed fra en lang række erklærede miljøforkæmpere og generelle modstandere af olieudvinding og andre kontroversielle rørføringer. Resultatet har været en lang række enormt voldelige sammenstød med politiet, juristeri og storpolitik med både Obama og nu Trump i vælten.

Selvom kampen handler om miljøsagen fra forskellige vinkler, så er den grundlæggende årsag en formynderisk føderal regering, der nægter indianerne selvbestemmelse, og dermed ejendomsretten til deres eget land.

Erfaringerne fra de andre reservater viser, at hvis stammerne har indflydelse på sikkerhedsstandarderne og modtager passende kompensation, så kan indianerne sagtens finde ud af at lave gensidigt fornuftige løsninger med olieselskaberne. Nogle stammer har sågar deres egne olieselskaber med tilhørende rørføringer.

Problemet kunne fra starten løses ved at holde fast i respekten for ejendomsretten. Miljørisikoen er en eksternalitet, der påføres indianerne. Nobelprisvinderen Ronald Coase viste i 1960, at eksternaliteter kan håndteres hvis ejendomsretten er veldefineret, kan opdeles og forsvares. Han påviste, at alene tildeling af en klar ejendomsret kan løse problemerne, uanset hvilken part i en konflikt om eksternaliteter, der modtager ejendomsretten, så længe transaction costs (omkostningerne ved overhovedet at skabe en aftale), er lave.

Forholdet mellem indianerne og den føderale regering har aldrig nogensinde været præget af respekt for en veldefineret ejendomsret, og nu ser vi mere ballade. Spørgsmålet er, om det allerede er for sent med en let løsning baseret på ejendomsret, for nu er det vokset til et spørgsmål om olieudvinding, miljø og klima, og transaction cost er eksploderet. Men selv hvis der ikke er en hurtig løsning i udsigt, burde indianerne få den fulde ejendomsret over deres land. Så ville fremtidige konflikter af denne type kunne undgås.

Tagged , , | Leave a comment

Ondskabsfuld ideologi

deathInformation har bragt et manifest af Peter la Cour, som beskriver en rendyrket ondskabsfuld ideologi. For mit øje er der ikke tale om en karikatur, og ej heller virker den ironisk eller sarkastisk mod sig selv. Derimod ligner den et ærligt manifest mod en frygtelig verden, forfatteren vil gøre op med.

Udgangspunktet er en kritik af såkaldt “vækstlogik”. Et tilsyneladende udefinerligt begreb, der kan gøre alle forbedringer af den menneskelige tilstand til noget hæsligt. Man skal bare sætte det i en negativ kontekst sammen med “kommercialisering”, “kortsigtet vækst”, “industri” og noget “kunstigt”.

Peter la Cour: Interessen for kortsigtet vækst fører til en sundhedslogik baseret på salgbare, naturvidenskabelige hurtigløsninger.

Man betragter kroppen som en biologisk maskine, som man uden særlige hensyn kan og bør reparere på, som man gør med en bil.

Man kan skifte de slidte dele ud, pumpe hængepartierne op, og i det hele taget kan man tune kroppen kemisk efter eget valg: sovemidler ved søvnløshed, morfin til smertefrihed og Viagra for en sikkerheds skyld.

Går organerne i stykker, kan man erstatte dem med nogle nye. Der er selvfølgelig organmangel, men man håber og satser på, at industrien med tiden vil kunne fremstille kunstige organer, der kan sælges og opereres ind, efterhånden som de originale forfalder.

Det fremgår klart, at det er noget skidt at bruge naturvidenskaben til at få det bedre, at kurere eller lindre sygdom og forhindre for tidlig død.

En ideologisk forståelse, der foretrækker sygdom, lidelse og død fremfor “vækstlogik”, hvad det end er, kan objektivt kaldes ond. Menneskelig velbefindende må være kernen i enhver humanistisk og god ideologi.

Syge og gamle bliver vi uundgåeligt, og det må være sundhedsindustriens opgave at få symptomerne nedtonet, så lidelsen er mindst mulig. Imidlertid er døden en mægtig og meget skræmmende fjende. Det er det, der er den allervigtigste opgave at bekæmpe.

Ja, det er det nemlig. Alt det skal vi bekæmpe. Alt det vil vi bekæmpe. Dem, der afviser den kamp på egne vegne er tossede, men det er deres sag. Prøver de at få andre med på vognen er nederdrægtigt.

Som biologi er kroppens sundhed og sygdom dybest set en del af det kosmiske drama, der kaldes livet på jorden. Kroppen er en selvregulerende, biologisk enhed, hvis den er sund.

Fra et biologisk sammenhængsorienteret synspunkt har kroppens enhed sit eget projekt: Den har til opgave at leve, gøre, hvad den kan, for artens overlevelse og derefter at dø. Døden er en naturlig del af kroppens opgave.

Mennesket skal fødes, lide og dø. Men heldigvis har forfatteren de vise sten til at minimere lidelsen: Askese. En hæderkronet metode hvor man gennem fornægtelse af livets glæder kan komme nærmere Gud, det hellige, Naturen!

Vi kan fremme balancerne f.eks. ved at holde kroppen i god form, ved ikke at drikke for meget alkohol, ikke at ryge, ved at spise varieret og sundt og ved ikke at gentage det, der én gang har gjort kroppen syg eller svag.

Når askesen kommer til en ende i en “naturlig død”, dvs. en tidlig død, har vi udlevet den biologiske mening med kroppen.

At udleve et biologisk formål er selvfølgelig et ideologisk mål, men der findes andre. Et glad liv, med al den sundhed vi kan mønstre på den ene eller anden måde. Fravær af unødig smerte, minimering af ubehag og en værdig død i en sen alder, er rimelige målsætninger frem for “biologisk mening”.

Tagged , , | Leave a comment

Garantier til atomkraft er nødvendig

sparegrisAtomkraft er økonomisk en fremragende idé, men hvorfor er det så alligevel nødvendigt med støtte til atomkraft? Hinkley Point C i UK er et godt eksempel på, at det er svært at få investorer til at kaste mange milliarder efter nye atomkraftværker. Britterne kaster masser af støttekroner efter projektet. Men hvorfor?

The Week: Electricity generated from the plant, which will provide seven per cent of the UK’s power, will be bought by the government at a fixed price of £92.50 per kilowatt hour when production begins in 2025, rising in line with inflation for 35 years.

Problemet er, at politikerne har skruet et energisystem sammen, som favoriserer vindmøller og solceller, selvom de ikke er i stand til levere hele tiden. Det sender priserne i bund, hvilket primært rammer baseload kraftværkerne, som støt leverer energi hele tiden. De kan bare ikke kan spare noget ved at skrue ned når prisen er i bund i løbet af dagen og ugen.

Endnu værre er den irrationelle frygt for selv den mindste radioaktivitet. Det fører til unødige restriktioner og sikkerhedskrav, der kun driver produktionsprisen op. Nye krav kan komme lige så hurtigt, som de politiske vinde kan blæse. Det bidrager til, at en milliardinvestering i atomkraftværker bliver overordentlig risikabel. Et ekstremt eksempel er Tyskland, hvor regeringen uden videre lukkede en række udmærkede atomkraftværker. Og for at føje spot til skade lader de investorerne hænge i vinden.

World Nuclear News: A regional court in Hannover has ruled that EOn is not entitled to €382 million ($426 million) in compensation it sought for the forced shut down of its Isar 1 and Unterweser nuclear power units in 2011.

Hvis nogen spørger hvorfor britterne har svært ved at finde investorer til deres atomkraftværker, så er svaret “Tyskland”.

Leave a comment

Ejendomsretten i rummet

asteroidI november 2015 vedtog den amerikanske kongress SPACE Act of 2015, som giver private virksomheder ret til, at eje de ressourcer de skaffer ved, at drive minedrift på asteroider ude i rummet. ScienceAlert.com har skrevet mere om det.

Hvis vi ser bort fra, at det altid er godt når stater anerkender privat ejendomsret, så er et spørgsmål hvorfor det overhovedet er nødvendigt at lave sådan en lov. Homesteadingprincipperne er klare nok:

Ejendomsretten kan i et vist omfang koges ned til, at den person, der har det bedste krav på en ting, er den der ejer den. Eller sagt på ingen anden måde, hvis ingen andre har et bedre krav på en ejendom end dig, så kan du eje det.

Om man ejer noget eller ej, er fuldstændigt objektivt, og derfor må det krav man gør gældende også være objektiv. At nogen gør krav på en ejendom på baggrund af gode intentioner, er ikke objektivt. Om intentioner er gode eller ej er subjektivt fra person til person, og om én intention er bedre end en anden er umuligt at svare objektivt på.

I praksis vil det betyde, at hvis jeg som den første tager en ting i brug, så er det rigtigt svært for andre at have et bedre krav på det. Dermed ejer jeg den.

Der er ikke ret mange steder og ting på jorden, der ikke allerede er taget i brug på en eller anden måde. Men ude i solsystemet er der masser af ting ingen nogensinde har taget i brug, asteroider, planeter og meget andet – og der er rigtig meget af det! Det vil sige rejser nogen derud og tager en asteroide i brug før nogen andre, så ejer de den. Ingen andre kan gøre bedre krav på den eller noget de henter fra den, end de selv kan. Stater er kendte for at være ligeglade med de principper, på den måde er det en fornøjelse at se amerikanerne anerkende princippet.

Hvis man læser kommentarerne på Slashdot , så skulle man ikke tro nogen af dem er bekendte med homesteading.

Hvordan kan dette gøres på det nationale niveau? Det burde helt sikkert være noget der bliver aftalt i FN, frem for at fremsætte national lovgivning for noget der i forvejen er uden for deres jurisdiktion.

Lige så vel, som det er ude af enkelte landes jurisdiktion, så er det også uden for FN’s jurisdiktion. Der er ikke nogen derude, der har gjort krav på en asteroide, så de første der gør det opnår jurisdiktion.

Næsten alle lande i verden har tilsluttet sig Outer Space Treaty fra 1967, som gør at ingen lande kan gøre himmellegemer til nationalt territorium. Det er på ingen måde det samme som, at ingen kan eje det.

Leave a comment

Handlede den amerikanske borgerkrig om slaveri? Who cares?

Den amerikanske borgerkrig er et hot emne, og er kommet frem igen efter flere amerikanske stater har fjernet sydstaternes flag fra offentlige bygninger.

Balladen handler i sin essens om, at nutidens sydstater ikke kan forene sig med anklagen om, at deres forfædre har forsvaret noget så hæsligt som slaveri med krig og død. Derfor holder de fast i at borgerkrigen i stedet handlede om delstaternes rettigheder, økonomiske problemer i unionen og flere andre emner.

Libertarianere har taget samme kamp op, og debatterer bravt om Nordstaternes krigsførelse er et udtryk for undertrykkelse af sydstaterne, eller en moralsk korrekt kamp mod slaveriet.

Men betyder det overhovedet noget? Det væsentlige må være hvad påstanden om andre grunde end slaveri siger om dem der påstår det. Fælles for alle, der holder fast i, at det ikke handlede om slaveri, er enige om at slaveri er hæsligt og ikke bør foregå. Intentionen er altså god, og det er gode mennesker der påstår det. Alle, der holder fast i, at borgerkrigen handlede om slaveri, mener også at slaveri er hæsligt. De er ligeledes gode mennesker.

Dem, der bruger borgerkrigen som eksempel på overgreb den føderale regering laver mod delstaterne, ønsker at beskytte delstaternes rettigheder. Det er en god sag. Ofte bruger de eksemplet til at fortælle, at økonomisk undertrykkelse er hæsligt. Endnu en god sag.

Alle deltagere i debatten har tydeligvis gode intentioner, og kæmper en god sag mod slaveri og for basale rettigheder. Dét er det vigtige. Resten er en ren akademisk diskussion blandt historikere:

Se på hvad afsenderen i debatten ønsker at fortælle, og lad de historiske fakta komme i anden række.

Posted in Frihed | Tagged , | Leave a comment

Fasthold de fattige i fattigdom

En automat er opstillet på et torv, der sælger billige t-shirts for 2€. Når nogen prøver at købe en t-shirt, får de vist en video om fattige Manisha, som angiveligt har syet den. Videoen fortæller, at hun er en ud af millioner, der producerer billigt tøj for så lidt som 13 cents i timen, og arbejder 16 timer om dagen. Købere bliver derefter spurgt om de stadig vil købe t-shirten, hvilket de ikke vil.

Men, hvad skal Manisha leve af, hvis ingen vil købe de varer hun kan producere? Hvordan skal hun brødføde sig selv og sin familie hvis hun ikke kan tjene penge på det hun kan? Hvordan kan folk så hjerteløst forbande hende til en værre skæbne end den hun har?

Men det slutter ikke her: De potentielle købere bliver i stedet bedt om at donere de 2€ til Fashion Revolution, en gruppe meget succesfulde europæiske designere og deres formodentligt lige så rige venner, der vil revolutionere modebranchen. Alle personerne i videoen donerer pengene til de rige godgørere, fremfor at købe en billig t-shirt af fattige Manisha. Det er ikke rart at se på.

Heldigvis er der andre, der gerne vil være med til at hjælpe de fattige ud af fattigdommen.

Values & Capital: Kathie Lee Gifford var chokeret og forfærdet, da hendes tøjlinie blev beskyldt for at bruge sweatshops i 1996. Gifford brød ud i tårer og undskyldte på TV, da hun mødte Wendy Diaz, en 15 årig arbejder fra Honduras.

I artiklen “Til forsvar for sweatshops” af Benjamin Powell, assistant professor i økonomi ved Suffolk Universitet, spørger han om Kathie Lee skulle have grædt? Hendes honduranske arbejdere tjente $3 om dagen imens halvdelen af den honduranske befolkning tjener mindre end $2 om dagen. Er det hjerteskærende? Powell foreslår:

Wendy Diaz’s budskab skulle have været: Græd ikke for mig, Kathie Lee. Græd for de honduranere, der ikke er heldige nok til at arbejde for dig.

Læs også otte argumenter for sweatshops.

Tagged , | Leave a comment

Hvor meget uran findes der?

jabiluka-uranium-mineCharles Barton har regnet lidt på hvor meget uran der findes, og hvor lang tid vi kan bruge det hvis vi omstiller energiforbruget til at basere sig på atomkraft. Desværre er der ikke så mange kilder, men det er stadig interessant.

The Nuclear Green Revolution: Ser vi alene på uran, vil USA være i stand til producere al energi i 4,7 millioner år. Der er ingen grund til at tro, at resten af verden er dårligere udstyret med uran end USA. Derfor er der rigelige globale uranreserver i undergrunden til at forsyne hele verdens befolkning med energi i et nogle millioner år.(…)

Endnu har jeg ikke nævnt thorium, som på nogle måder er et endnu bedre atombrændsel end uran. Geologerne fortæller, at der er i omegnen af tre til fire gange så meget thorium end uran i jordskorpen. Vi ved meget mindre om hvor meget thorium man kan grave op i forhold til uran. Men tænk i størrelsesordenen af ressourcer til flere millioner år.

Udgangspunktet er, at man kan producere 1 GW i ét år med ét ton fissile materialer, dvs. U-233, U-235, og Pu-239, men også de fertile materialer Th-232 og U-238. Forudsætningen er, at reaktorerne effektivt kan bruge alt fissilt og fertilt materiale. Det gør de nuværende gamle reaktorer dog ikke.

Det betyder, at hele USA’s elforbrug kan produceres med 500 tons atombrændsel. Hvis al transport og industri også er baseret på atomkraft vil det ikke kræve meget mere end yderligere 500 tons, så USA kan blive CO2 fri med ~1000 tons atombrændsel om året.

I 1968 estimerede USAEC at USA havde 4,7 milliarder tons uran til en pris på cirka $6500 pr. kilo, svarende til små 45.000 kr for et kilo uran. Hvert kilo kan producere 4 GWh elektricitet, som i Danmark kan sælges for ca. 20 øre pr. kWh uden afgift, svarende til 800.000 kr. Så er der stadig lidt til at betale for kraftværket efter uranen er betalt. Uranoxid koster til sammenligning i dag 250 kr pr. kilo, og udgør i omegnen af 10% af produktionsomkostningerne.

Det vil sige, at USA har uran til 4,7 millioner år ved en komplet omstilling til atomkraft.

I Japan har de udviklet en metode, der kan udvinde uran fra havvand til en pris på cirka 1.500 kr pr. kilo. Uranen i havvand står i ligevægt med uranen i jordskorpen, og vi ved, at der hvert år opløses 32.000 tons uran i havene. En bæredygtig uranproduktion på 32.000 tons, kan forsyne menneskeheden med energi i ganske mange år.

Energi og velstand hører uløseligt sammen, selvom forholdet mellem de to kan variere. Med atomkraft har menneskeheden masser af energi til rådighed.

Leave a comment

“Argumenter” mod frihed

Wants-More-Government-300x201Information har bragt en “indsigtsfuld” anklage mod frihedsbegrebet. Den er godt nok rettet mod Liberal Alliance, men den viser alligevel en så grundlæggende misforståelse af frihedsbegrebet, at den bliver interessant at læse.

Information: Frihed har sådan en finurlig indbygget paradoksalitet, når der er flere mennesker impliceret. Hvis alle skulle være absolut frie, så ville vi indskrænke hinandens frihed hele tiden.

Der er ingen, og jeg gentager ingen tilhængere af frihed, der taler om at være “absolut frie”. Det er et absurd begreb, som selv forfatteren kan se det absurde i.

Frihed har altid været afgrænset, ikke begrænset, af andres frihed. Den afgrænsning kan forsimplet kaldes ejendomsretten. Du kan disponere over din ejendom, men du kan ikke disponere over andres.

Vi kan heller ikke alle sammen sidde på de bedste pladser i biografen. Hvis vi er 10 personer og ni job, så er der nogen, der ikke får et.

De bedste pladser i biografen er ikke dine på nogen måde. De bedste pladser er biografens, og du kan mod betaling låne dem af biografen. Biografens har frihed til at bestemme hvordan de udlåner de bedste pladser. Ofte koster de lidt mere at låne end andre pladser, men ellers er det ofte først til mølle.

Jobs er ikke noget man får, eller kan eje, det er en aftale man laver med et andet menneske om at udføre en opgave mod betaling. Din frihed bliver ikke mindre af, at ham med opgaverne ikke vil lave en aftale med dig. Han har frihed til at indgå aftaler – eller lade være – ligesom du har.

Om lidt har jeg fri, så skal jeg lave ingenting, tænker du måske, men du vil jo ikke lave ingenting: Du vil hente ungerne, se Netflix, drikke en øl, hænge ud i solen, sove, dagdrømme osv. Selv hvis du ville være frihedsnærig, så ville det slet ikke være muligt, for den har ingen holdbarhed.

Misforståelsen af frihed bliver nu total. At tage et arbejde betyder normalt, at man har aftalt at andre kan bestemme hvad man skal lave i et tidsrum. Uden for det tidsrum er man fri af den aftale, og kan selv bestemme hvad man så vil gøre. Du har friheden til at bestemme om du vil se Netflix eller hente ungerne. Hvis du har brugt din frihed til at aftale med andre, at du henter ungerne, så er det ikke en begrænsning af din frihed, at du overholder aftalen.

Når alt kommer til at alt, så er frihed friheden til at vælge mellem konsekvenser. Vælger du at hente børnene kan konsekvensen være smil og kram fra konen. Vælger du ikke at hente børnene kan konsekvenserne være skilsmisse. Din frihed, dine valg, dine konsekvenser.

Tanken om positiv og negativ frihed, at være fri af forhindringer modsat at være fri til noget, er en eklatant misforståelse. Det er på samme måde, som lys både kan være bølger og partikler på samme tid, det er to sider af samme sag, det er det samme fænomen set på to forskellige måder – set enten fra det, du er på vej væk fra, eller fra det, du er på vej hen til.

Misforståelsen er forfatterens. Positiv og negativ frihed betyder noget helt andet end forfatteren foregiver.

Frihedsbegrebet skal ses i forhold til andre mennesker. Negativ frihed betyder, at andre ikke kan bestemme over dig og dit, og du ikke kan bestemme over dem og deres. Det er ordet “ikke”, der gør den frihed negativ på en god måde.

Positiv frihed betyder, at andre kan bestemme over dig og dit, og at du (måske) kan bestemme over andre og deres. Positiv frihed ligner altså mere tvang og undertrykkelse end frihed, men det er nu engang sådan nogen taler om frihed.

Liberal Alliance vil gerne tale om frihed fra regler, frihed fra staten, friheden fra de andre, men hvad skal træde i stedet for det, vi tager væk? Det er en løgn at påstå, at der kan være ingenting. Selv det ikke at vælge er som bekendt et også et valg.

Det fremgår ikke tydeligt hvad det er forfatteren mener der tages væk. Det eneste der forsvinder er tvang, og det kunne man passende erstatte med frihed og frivillighed. Bare fordi staten ophører med at gennemtvinge ting med tvang, ophører det jo ikke nødvendigvis med at eksistere. Er det noget folk mener er vigtigt, så bliver det videreført af frivillighedens vej.

Røde Kors hjælper nødlidende selvom det ikke er lovbestemt og gennemtvunget. Det vil de sikkert blive ved med, og mange støtter dem frivilligt.

Det samme med frihed; den findes ikke alene, den er en del af et par, friheden og bundetheden.

Frihed findes bestemt ikke alene. Men det er frihed og ansvar der danner par. Ansvaret for at påtage sig konsekvenserne af sine frie valg. Man kan godt føle sig bundet, hvis man ikke bryder sig om konsekvenserne af andre valg, men det har ikke noget med frihedsbegrebet at gøre. At der er konsekvenser ved valg er et livsvilkår, enten påtage vis os dem, eller vi forsøger, at tørre dem af på nogen andre.

Hvad med dem, der føler deres frihed indskrænket når regler fjernes? Jeg hader at spille ludo, når mine unger har fjernet reglerne og fundet på nogle andre. Jeg vil gerne have de regler.

Der er en afgrundsdyb forskel på reglerne i Ludo og statens regler. Statens love og regler bliver os påduttet uanset om vi er enige i dem eller ej. Følger vi dem ikke fordi vi er uenige i dem, så bliver der ultimativt sendt professionelle voldsmænd med knipler og skydevåben efter os, indtil vi makker ret. Der kan være gode grunde til, at Politiet udfører den opgave, men bestemt ikke altid. Reglerne i Ludo fungerer uden voldsmænd, og det kunne mange andre regler også gøre. Gider du ikke spille efter Ludoregner, så er det ikke sikkert andre gider spille med dig.

Det er hyggeligt nok med tankeeksperimenter om ikke at være sociale, men tag lige konsekvensen: Hvis du er fri for alle, bliver du aldrig dig selv. Du ville ikke have noget sprog, du ville ikke kunne læse denne artikel, du ville være fuldstændigt urealiseret som menneske, alt det potentiale, du som menneske besidder, vil aldrig blive realiseret.

Nu har forfatteren til gengæld fat i noget væsentligt. Problemet for forfatteren er bare, at ingen tilhængere af frihed er uenig i dette. Det står slet ikke i modsætningen til frihed. Frihed er et interessant begreb, netop fordi vi er sociale. Netop fordi vi søger og behøver hinanden, er det ikke nødvendigt med tvang. Fordi vi er sociale kan vi relatere til hinanden på frivillig vis. Det er kun når nogen vil pådutte andre noget, at tvangen bliver nødvendig, og friheden bliver krænket.

Jeg ved ikke med jer, men jeg fik ikke præsenteret et menukort for personlige egenskaber, da jeg trådte ind i tilværelsen, og jeg valgte heller ikke mine forældre. Jeg valgte ikke mit køn, og tusindvis af begivenheder og sagforhold er blot sket, uden at jeg indgår i årsagskæden for det. Jeg er som menneske formet af det, af andre mennesker, af historien, af kulturen. That’s life, det kan være irriterende, men nogle ting kan vi ændre på sammen.

Det er næsten smukt skrevet. Det står bare ikke i kontrast til friheden. Der er nogle vilkår og strukturer vi er født ind i, og det er det der former os til de mennesker vi er. Uanset hvad vores konkrete omstændigheder er, så berettiger det os ikke til at tage andre menneskers frihed. Det berettiger os ikke til at undertvinge andre og pådutte dem vores vilje. Vi kan påvirke og overtale, og virker det ikke kan vi sige fra og gå vores vej. Alt sammen har konsekvenser, som vi må påtage os.

Måske er forfatteren i virkeligheden et fornuftigt og frihedshungrende menneske, der bare fuldstændigt har misforstået hvad frihed betyder. Hadet til Liberal Alliance er tydelig, så måske er det det der forblænder og forhindrer ham i at forstå.

Tagged | Leave a comment

Ingen etiske problemer i gentests

genes

Politico: Forsikringsbranchens ønske om at få viden om kundernes gener bekymrer Etisk Råd. Det kan blive en glidebane, hvor folk med risiko for uhelbredelige sygdomme ikke kan blive forsikret.

Formanden for Etisk Råd prøver at gøre forsikringsbranchens ønske om indsigt i kundernes genetiske oplysninger til et etisk spørgsmål. Men der er ikke noget etisk spørgsmål, der er kun praktiske spørgsmål.

Det er nødvendigt, at forstå hvad det er for en ydelse forsikringsselskaberne leverer. Selskabet beregner risikoen for at en bestemt negativ begivenhed sker på baggrund af en række kendte risikofaktorer. I en gruppe med lignende risikofaktorer kan man med rimelig sikkerhed forudsige hvor ofte den negative begivenhed sker i løbet af et år, og dermed hvad prisen er for erstatningerne til gruppen. Den pris kan divideres med antallet af kunder i gruppen, og dermed kundens pris for kunden for at være med i gruppen. Forsikringskunden kan ved at betale et lille beløb i et år, ophæve den økonomiske risiko for en kæmpe regning hvis kunden rammes af begivenheden i samme år.

Forsikringsselskabet ved, at de genetiske oplysninger indeholder viden om risikofaktorer. Kender selskabet dem, kan de mere præcist beregne hvilken risikogruppe kunden tilhører, og dermed hvilken pris kunden skal betale for at være med i gruppen. Kunder med flere risikofaktorer i de genetiske oplysninger, vil blive placeret i en dyrere gruppe, og en kunde med få risikofaktorer vil komme i en billigere gruppe.

Udfordringen er, at hvis en ny kunde med sine genetiske oplysninger i hånden ved, at han har en overrisiko for at dø tidligt, kan det være fristende at tegne livsforsikring med ekstra høj dækning til samme pris som en normal kunde skal betale. Resultatet er, at risikogruppen ender med at have flere risikopersoner end normalt, med højere dækning end normalt, men til normal pris. Prisen for at være med i gruppen er dermed beregnet forkert, og forsikringsselskabet har svært ved at korrigere prisen.

Forsikringsselskabet kan teoretisk indberegne ekstraprisen for at have disse højrisikokunder med, men det vil på resultere i højere forsikringspriser for alle andre og forhøjede udbetalinger til risikopersoner. Det vil sige en direkte uigennemskuelig overførsel af penge fra lavrisikokunder til højrisikokunder.

Politikerne må derfor afveje om lavrisikokunder, med forbuddet mod brug af genetiske oplysninger, skal betale direkte til højrisikokunderne. Eller om alle skal betale den rigtige pris for deres faktiske risikoprofil med den genetiske information iberegnet. Det giver til gengæld en risiko for at nogen slet ikke kan forsikres, fordi prisen vil blive for høj eller uberegnelig. En helt basal politisk afvejning med minimale etiske dilemmaer.

Den første situation er åbenlys urimelig, og den anden situation er beklagelig. Ligesom nogen ikke er i stand til at forsørge sig selv i form af tag over hovedet, brød på bordet eller betaling af almindelige forsikringer. De skal fanges og hjælpes af det offentlige sikkerhedsnet. Det samme kan de risikopersoner, der ikke kan få en betalelig forsikring selvom de ellers er i stand til at forsørge sig selv.

Dem, der ikke ønsker at kende deres genetiske informationer kan fint placeres sammen i den normale risikogruppe, men de må leve med at betale ekstra til dem i gruppen, der har snydt på vægten, og ved at de er højrisikokunder. Der er ikke nogen etiske udfordringer. Alle valg har en omkostning, og vælger man ikke at kende sine gener, så har det denne omkostning. TANSTAAFL.

Formanden for etisk råd kan selvfølgelig udfordre etikken i TANSTAAFL, men jeg er bange for at det i sig selv vil skabe uoverstigelige etiske problemer at gøre det.

Tagged , , , | Leave a comment

Udbygning af atomkraft går stærkt

En myte, der ofte gentages uden videre argumentation er, at det tager for lang tid at udbygge atomkraften, fordi værkerne tager lang tid at bygge.

Information: Vi får brug for atomkraft, hvis vi vil redde kloden for klimaforandringerne, lyder det overraskende i et åbent brev fra fire af verdens førende klimaforskere. Men nye atomkraftværker tager så lang tid at bygge og er så dyre, at de ikke når at modvirke klimaforandringerne, før det er for sent, lyder modsvaret

For argumentets skyld kan vi se bort fra, at VE (vedvarende energi / varierende energi) slet ikke kan levere den grundlast af elektricitet, som er fundamentet for en stabil elforsyning. Vi ser kun se på udbygningshastigheden.
energyexpansion

Geoff Russell: Alle sammenligningerne på nær én er historiske. Der er ikke tale om planer, men om gennemførte udbygninger. Atomkraftmodstandere er glade for, at søge efter specifikke atomkraftværker, hvor byggeriet er gået over tid eller over pris, som de kan bruge til at bevise at atomkraft er langsomt og dyrt at indføre. Cherry picking af eksempler er en hævdvunden strategi når objektive argumenter slår fejl.

(…) I 2012 startede Hyundai og Samsung arbejdet på 4 x 1,4 gigawatt atomreaktorer som skal starte produktion i 2017, 2018, 2019 og 2020. Sydkoreanernes byggeri sker efter planen og indenfor budgetet.

Note: Elforbruget i Danmark er i skrivende stund 4,6 gigawatt, altså væsentlig mindre end det koreanerne har færdigt i løbet af de næste par år.

Billedet viser eksempler på hvor hurtigt elproduktion er øget pr. borger over perioder på 11 år. Det giver en idé om hvor hurtigt det er muligt, og hvor meget der kan lade sig gøre. Fælles for de hurtigt voksende nationale elproduktioner er, at de alle er sket med CO2-fri atomkraft. Netop fordi påstanden er, at det tager 10 år at bygge et atomkraftværk, er tidshorisonterne på graferne relevante.

Geoff Russell kommer med flere eksempler på lande der har satset på VE ligesom Tyskland, men kun Tyskland giver en stor nok stigning til at komme på grafen.

Danmark er ikke på grafen, men med lidt hjælp fra Danmarks Statistik kan vi få et indblik i udbygningen af vand, vind og sol, som har modtaget mange skattekroner i støtte. Vi vil med den massive satsning ikke engang komme op på siden af Tyskland.

energidk
Konklusionen kan kun være, at vil man bygge CO2-fri energi hurtigt, så er atomkraft den eneste vej frem.

Tagged , , , , | 1 Comment